Jeg anvender som regel en blanding af kraniosakralterapi og massage, når jeg behandler din hest. Simpelthen fordi jeg synes, dette har den bedste effekt.
Inden jeg går i gang med behandlingen tjekker jeg din hest igennem. Jeg vil gerne se hvordan hesten går. Jeg tjekker halens bevægelighed, hovedets bevægelighed, brystbenet, om kæben er spændt mm og derefter går jeg i gang med at arbejde med hesten.
Det er ikke alle problematikker, der kan løses med en enkelt omgang massage og kst, men en behandling giver altid hesten velvære og ofte, meget ofte, ser vi en væsentlig forbedring i hestens præstationsevner efter en behandling. Af og til kræver det dog, at hesten modtager mere end én behandling, for at opnå det bedste resultat.
Når jeg behandler hesten, arbejder jeg både i hestens muskelgrupper, men også med blid ledmobilisering og ved hjælp af blide tryk, er det muligt at løsne kæbe, skuldre, brystben mm. Jeg arbejder med kranie, korsben, bækken og ryg og jeg masserer bindevæv og arbejder med blide akupressurtryk i hestens akupressurpunkter og triggerpunkter.
Hestene reagerer aldrig ens på en behandling.
Nogle heste falder nærmest i søvn, mens andre både bider og sparker. Det hele er almindeligt, men dét, der er vigtigt for mig er, at have hesten med hele vejen. Behandlingen skal foregå på hestens præmisse og den skal have tillid til, at jeg vil den det godt.
Det er et samarbejde imellem mig og din hest og på den måde opnår vi det bedste resultat.